Tips til god tandpleje

Alle ønsker sig "Sunde tænder hele livet". Det er også muligt, men det kræver en daglig ihærdig indsats af dig plus regelmæssige undersøgelser hos din tandlæge

Viden er vejen frem, hvorfor vi her gerne vil give dig nogle gode, nyttige (og gratis) råd om pleje af tænder og mund. 

Her kan du læse om: 

• Dårlig ånde
• Hold rent mellem dine tænder
• Kost og tænder
• Når du er gravid
• Syreskader og tænder

 

Dårlig ånde

Dårlig ånde er en ubehagelig og frastødende lugt ud af munden. På fagsprog kaldes dårlig ånde enten ”halitosis” eller ”foetor ex ore”, som netop betyder 'stank fra munden'.

Årsager til dårlig ånde:

Dårlig mundhygiejne: Den ubehagelige lugt skyldes oftest dårlig mundhygiejne, fx mangelfuld tandbørstning. Når tænder og mundhule ikke holdes rene, kommer der bakterier og sætter sig langs tandkødet, nede i tandkødslommerne, i dybe huller i tænderne eller på den ru tungeryg. Bakterierne kan nedbryde de organiske bestanddele i mad, hvilket betyder, at der dannes ildelugtende svovlbrinteforbindelser. Når man skal spore årsagen til dårlig ånde, starter tandlægen derfor altid med et grundigt check af mundhulen.

Tandkødsbetændelse og paradentose: Tandkødsbetændelse og paradentose kan ofte føre til dårlig ånde, hvorfor jævnlige, grundige tandrensninger er vigtige.

Betændelse omkring frembrydende visdomstænder: Dette er en hyppig årsag til dårlig ånde hos unge mennesker.

Mundtørhed: Som følge af mundtørhed kan der også opstå dårlig ånde. En tør mund kan skyldes mange ting, men indtagelse af medicin er en hyppig årsag. 

Proteser: Har man tandproteser, kan der undertiden opstå ”proteseånde”. Det sker, når proteserne ikke holdes ordentligt rene, og der samler sig madrester under og på protesen.

Sygdomme: Dårlig ånde kan forårsages af lokale sygdomme i mundhule og svælg, men også almene sygdomme kan medføre dårlig ånde. Diabetes kan medføre en markant lugt af frugt ("ketonånde"), hvis blodsukkeret bliver for højt. Har man en nyresygdom (uræmi), kan man udskille en svag lugt af urin i sin udånding. Ved anoreksi oplever mange ligeledes, at der kommer dårlig lugt fra maven, når den sultes. 

Problemer i svælget: En ret hyppig årsag til dårlig ånde sidder i mandlerne. Der dannes sommetider nogle ildelugtende hvide masser, som kaldes for "propper". De kan enten udstødes af sig selv eller presses ud med enden af en tandbørste. Kronisk betændelse i mandlerne kan medføre dårlig ånde. Som regel bliver mandlerne meget store og må undertiden fjernes. Også kronisk svælgkatar, som ses hos rygere, bør man tænke på.

Problemer i næsen og i bihuler: Kronisk infektion i næsen og/eller i bihulerne (specielt kæbehulen) kan medføre dårlig ånde (eller lugt ud af næsen). Det samme gælder polypper i næsen eller den øverste del af svælget. En øre-næse-halsspecialist vil hurtigt kunne undersøge problemet og vejlede med behandling.

 

Sygdomme i luftvejene: Sygdomme i strubehovedet, luftrøret og i lungerne kan også medføre dårlig ånde. Der kan eksempelvis være tale om kroniske infektionstilstande eller kræft.

Sygdomme i mavetarmkanalen: Visse lidelser i spiserør og mavesæk kan medføre karakteristiske, sure lugte, som fremkommer ved opstød (bøvs). Det gør sig gældende ved nogle former for diæter og slankekure.

Mad og nydelsesmidler: De fleste kender den specielle lugt af hvidløg dagen efter, man har spist mad med dette ”krydderi”. Også almindelige løg og gammel ost kan efterlade sine spor. Er man storryger, hænger tobakslugten i udåndingsluften længe efter, at man har slukket sin sidste cigaret. 

Spisevaner: Jo længere tid der er gået, siden man har spist, jo større risiko er der for dårlig ånde (”sultånde”). Det skyldes, at der dannes mindre spyt, hvilket giver flere bakterier. 

Lægemidler: Visse typer af lægemidler kan give anledning til dårlig ånde. Det gælder specielt lægemidler, som bruges til behandling af depression og andre mentale lidelser. Det kan også være medicin til nedsættelse af blodtrykket, vanddrivende tabletter, beroligende midler eller sovepiller. Desuden kan især nervemedicin give en særlig lugt af ”skovbund på en efterårsdag”.

Strålebehandling: Strålebehandling af kræft i hoved- og halsregionen kan medføre tør mund, fordi spytkirtlerne rammes, og spytproduktionen hermed nedsættes. Og som nævnt kan tør mund resultere i dårlig ånde.

Hvordan behandles dårlig ånde?

Først og fremmest er det vigtigt at sørge for at have en god mundhygiejne. Lad tandlægen hjælpe dig og bliv instrueret i brugen af den rigtige tandbørste og børsteteknik. Du kan også få vejledning i at anvende tandstikkere og tandtråd, ligesom tandlægen kan vise dig, hvordan du bedst holder en eventuel protese ren.  Tungen er ligeledes vigtig at holde ren. Den kan du børste med en tandbørste eller rense med en speciel tungeskraber. Hvis man kan finde den konkrete årsag til den dårlige ånde, er det naturligvis også vigtigt at gøre noget ved den, hvis det ellers er muligt.


Forskellige midler, der kan afhjælpe dårlig ånde: 

Man kan skjule den dårlige lugt ved brug af forskellige former for vellugtende pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker. 

Konstant brug af mundskyllevæsker anbefales normalt ikke, medmindre der er særlig grund til det. Tal derfor med din tandlæge, før du går i gang med at bruge mundskyllemidler!

Anvendes tyggegummi til at forfriske munden med, bør det være sukkerfrit, så risikoen for huller i tænderne mindskes. Af samme årsag skal man være forsigtig med sukkerholdige halspastiller.

 

Generelt er brugen af pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker ikke nær så effektiv, som hvis årsagen til den dårlige ånde behandles.

Det har dog vist sig, at zink har en gavnlig effekt på dårlig ånde, som skyldes svovlbrinteforbindelser. Man kan derfor forsøge sig med zinkholdige sugetabletter, som kan fås på apoteket eller hos Matas.

Spørg din tandlæge til råds hvis du har problemer med dårlig ånde!

Har du spørgsmål om dårlig ånde, er du velkommen til at kontakte os 

 

Tilbage til toppen af siden    

Hold rent mellem tænderne

Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne

Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden, kan de udvikle sig til sammenhængende belægninger, også kaldet plak. 

Plak er årsag til caries (huller i tænderne) og tandkødsbetændelse. Det er derfor vigtigt regelmæssigt at fjerne plakken. Det gør man bedst med en tandbørste, men tandbørsten kan ikke nå alle fladerne på en tand, og det kan derfor være svært at børste al plakken væk. Specielt kan der være problemer mellem tænderne. Det anbefales derfor, at man også bruger andre hjælpemidler til at holde tænderne rene, fx tandtråd og mellemrumsbørster (interdentalbørster).

En tand har fem flader. Tandbørsten kan kun nå de tre, så de flader, der vender mod hinanden, skal rengøres på anden vis, alt efter hvor meget plads, der er.

Hvilke hjælpemidler kan man bruge til at fjerne plak?

• Almindelig tandbørstning
• Tandtråd
• Tandstikkere
• Interdentalbørste
• Soft picks
• Solotandbørste
• Mundskylning

Almindelig tandbørstning

Børn og voksne i alle aldre bør børste tænderne to gange dagligt med fluorholdig tandpasta, der virker mod huller i tænderne. Tandbørsten skal være blød og have tætstillede børstehår. Er børstehårene spredt, bør tandbørsten skiftes ud.

Det er vigtigt at børste alle tandflader uden at skade tænder eller tandkød. Børst helst i en bestemt rækkefølge, så risikoen for at glemme nogle tænder derved mindskes. Børst med små cirkelbevægelser på indersiden, ydersiden og på tyggefladerne. Start og slut samme sted hver gang. Det skal tage mindst to minutter at børste tænder.

Efter tandbørstning spyttes tandpastaen ud, og der skylles kortvarigt med en lille smule vand. Tandlægen kan anbefale dig ikke at skylle efter med vand, da fluoren fra tandpastaen så bliver længere i munden.
Undersøgelser viser, at visse elektriske tandbørster fjerner plakken bedre og mere effektivt end almindelige tandbørster. Spørg din tandlæge, hvilken tandbørste der vil være bedst for dig at bruge.

Brug af tandtråd

Tandtråd bruges mellem tænderne, og hvis den bruges rigtigt, er den et effektivt supplement til tandbørstningen.

Sådan gør du:

• Brug et stykke tandtråd på ca. 15 cm. Tandtråden skal helst være vokset og flad. Snur den rundt om dine to pegefingre, og spænd tråden ved at sætte tommelfingrene på.
• Før forsigtigt tråden ned mellem tænderne i retning mod tandkødet. Der, hvor tænderne støder sammen, er der som regel meget lidt plads. Tandlægerne kalder dette område kontaktpunktet. Dette skal passeres, hvilket med fordel gøres ved forsigtigt at køre tråden fra side til side.
• Når tråden er igennem kontaktpunktet, føres tråden op og ned og fra side til side, uden at kontaktpunktet dog passeres. Først på den ene tandflade og derefter på den anden. Ideen er at rengøre de to tandflader, der vender mod hinanden.
• Herefter fjernes tandtråden fra det rengjorte område (trækkes igennem kontaktområdet) og flyttes til næste mellemrum. Dette fortsættes, indtil alle mellemrum plus de bageste tandflader i tandrækkerne er rengjorte.

Nogle foretrækker at bruge en tandtrådsholder i stedet for at snurre tandtråden rundt om fingrene. Uanset hvad du vælger, er fremgangsmåden den samme.

Brug af tandstikkere og interdental børster (mellemrumsbørster)

Tandstikkere er lavet af træ eller plastik og bør være trekantede. Trekantede stikkere er langt bedre end runde, fordi området mellem tænderne, hvor de skal bruges, tilnærmelsesvis er trekantet.

Tandstikkere er lette at anvende og effektive, specielt hvis man har god plads mellem tænderne. Hos børn og unge, hvor tænderne sidder tæt, er tandtråd bedre.

Sådan bruger du en tandstikker:

• Placer den flade side af tandstikkeren mod tandkødet
• Før tandstikkeren frem og tilbage, og pres skiftevis mod den ene tandflade og derefter mod den anden.

Tandstikkerne kan bøjes lidt, så de nemmere kan bruges bagest i tandrækken, hvor det som regel er svært at komme til.

Interdentalbørste

Interdentalbørster ligner flaskerensere og kaldes også mellemrumsbørster. De anbefales, når der er store mellemrum mellem tænderne, eller hvor en tand ikke har en nabotand. Interdentalbørster bruges på samme måde som tandstikkere.

Brug af solotandbørste 

De fleste mennesker har steder i munden, hvor en normal tandbørste er for stor til effektivt at fjerne plak. En solotandbørste er en tandbørste med kun én busk børstehår, som er kortere og dermed mere stive end børstehårene på en normal tandbørste. En solotandbørste er effektiv på tyggeflader, bag på de sidste tænder i tandrækken, og på indersiden af tænderne langs tandkødet.

Mundskylning 

Mundskylning med mundvæsker, som indeholder olier og fluor, siges at reducere mængden af plak og kan anvendes som supplement til almindelig tandbørstning. Mundskylning kan dog på ingen måde erstatte almindelig daglig renhold af tænderne med tandbørste og rens af tandmellemrummene med enten tandtråd, mellemrumsbørster eller alternativt, tandstikkere.
 

Sunde tænder hele livet

Man kan ikke stille nogen garantier om sunde tænder hele livet. Men ved at fokusere på god mundhygiejne, giver man sine tænder de bedste betingelser for at undgå alvorlige tandproblemer.

Tilbage til toppen af siden

Kost og Tænder

Der skal sunde og stærke tænder til for at kunne spise grønt og groft. Sunde og stærke tænder får man ved at holde dem fri for bakteriebelægninger, så man undgår caries (huller i tænderne), tandkødsbetændelse og paradentose (de løse tænders sygdom). Bakteriebelægninger dannes på tændernes overflade. En del bakterier bliver slidt af, når man spiser grønt og groft og bruger sine tænder.

Men i mellemrummene og ved tandkødsranden kan bakteriebelægningerne vokse sig tykke og kraftige, hvis man ikke er omhyggelig med tandbørste og tandtråd eller mellemrumsbørster. Der kan ikke gå hul i en helt ren tand, men spiser man hele tiden sukker og søde sager, er det svært at undgå.

Når bakteriebelægningerne har fået sukker fra fx søde mellemmåltider eller sodavand, danner bakterierne syre og andre affaldsstoffer, som kan give huller og paradentose. Har man først fået ondt i tænderne, ømt tandkød eller andre problemer i munden, kan det blive svært at spise den grove kost. Ømme gummer fra proteser, der ikke er tilpasset kan også være grunden til, at man undgår sund og grov kost.

Spiser man groft og grønt, er man mæt i længere tid, og så har man ikke lyst til de mange små, søde mellemmåltider, som kan skade tænderne, og som tager appetitten fra hovedmåltiderne.

Især for børn 

Når det gælder børn, er det de voksne, der har ansvaret for, at de får gode spisevaner. Og det er de voksnes ansvar, at børnene bevarer sunde tænder. Børn i dag får ikke bare mere slik, saft og sodavand end tidligere. Der er mere sukker, end man tror i mange af de ting, vi spiser og drikker. Især børn drikker store mængder af saft og sodavand, som tager appetitten fra hovedmåltiderne. Også børn påvirkes af reklamer, der forsøger at sælge slik som sunde mellemmåltider.

Kiks, rosiner og frugtpålæg indeholder ikke bare meget sukker, det sætter sig også let fast på tænderne, så der er syre i munden i meget lang tid. Små sukkerholdige frugtyoghurt og mælkesnitter og -barer indeholder også meget sukker og skal regnes som slik. 

At spise et godt og sundt måltid tager tid. Det kan tage tid at forberede maden, og det tager tid at tygge og spise den fiberholdige kost med grøntsager. Måltidet er et pusterum, hvor man lader op både fysisk og psykisk. Får man ikke lagt en god bund ved hovedmåltiderne, bliver man hurtigt sulten igen og forfalder let til at få lidt sødt for at stille sulten.

Mellemmåltider 

De fleste har behov for mellemmåltider – ikke mindst børn og ældre. Også til mellemmåltiderne skal vi have grønt og groft, så vi ikke bliver hurtigt sultne igen. Undersøgelser viser, at mellemmåltider er de måltider, der indeholder mest sukker.

Syge har et stort behov for mellemmåltider,  der er særligt næringsrige, så de hurtigere bliver raske. Spiser vi sukker som chokolade, sukkerholdig frugtyoghurt eller en mælkebar som mellemmåltid, får vi hurtigt energi, som vi til gengæld hurtigt får brugt – samtidig får bakterierne på tænderne sukker, så der kan komme huller. Man kommer let ind i en ond cirkel, hvor man har behov for noget sødt hele tiden, så man får stillet sulten. Men så har man også mistet appetitten til hovedmåltiderne.

Drikke 

Kroppen består af mere end 80% vand, og vi har brug for flere liter om dagen. Drikker vi mælk, får vi kalk, fedt og vitaminer med i købet. Drikker vi sodavand og cola eller te/kaffe med sukker, får vi en masse sukker og tomme kalorier. Vand slukker tørsten og tager ikke den gode appetit. Hvis man drikker sodavand eller cola dagen lang, vil tænderne ligge badet i sukker, og der er stor risiko for huller i tænderne.

Slik og søde sager 

Alle kan lide slik og søde sager ind imellem. Det er der intet problem i. Det skal bare ikke være hele tiden og erstatte den gode, sunde kost. Det kan være en idé at have særlige tidspunkter, hvor man slikker. Så bliver det noget, man kan glæde sig til og hygge sig med. Når man kun spiser slik og drikker sodavand og saft ved særlige lejligheder, kan man have god samvittighed, når blot man sørger for at få børstet tænderne ekstra grundigt, inden man går i seng.

Har du lyst til at spise sundt, er her de 7 kostråd:

• Spis brød og gryn.
• Spis frugt og mange grøntsager hver dag.
• Spis kartofler, ris eller pasta hver dag.
• Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags.
• Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold.
• Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold.
• Brug kun lidt smør, margarine og olie – og spar i øvrigt på sukker og salt

Tilbage til toppen af siden

Når du er gravid
– pas ekstra på tænderne

Når du bliver gravid, er der mange ting, som ændrer sig og nye spørgsmål dukker op. Nogle gælder din tandsundhed.

Kost

At være gravid er også at forberede sig på at blive mor. Du bliver mere opmærksom på at spise sundt og alsidigt – både for din egen skyld og for barnets skyld, for du har nu ansvaret for andre end dig selv. Du bliver også mere opmærksom på din egen trivsel og sundhed. Hvis du under graviditeten får en dille med at spise søde sager, skal du være ekstra opmærksom på din mundhygiejne.

Særlige hjælpemidler

Tandtrådsholder
Tandtråd
Mellemrumsbørster 
Gum soft picks
Tandstikkere

Mundhygiejne

For tænder og tandkød gælder det, som før du blev gravid, at tænderne skal holdes rene med en blød tandbørste og fluortandpasta. Mange skal også bruge tandtråd og tandstikkere. Hvis du har morgenkvalme, så er det en god ide kun at børste tænderne let om morgenen og gøre mere ud af det om aftenen. Huller i tænderne opstår, når bakteriebelægninger får lov til at sidde uforstyrret i længere tid, og når bakterierne jævnligt får tilført sukker, som de omdanner til syre. Det er denne syre, der kan give huller i tænderne. Derfor er det vigtigt at holde tænderne rene. Det er også bakterier, der giver tandkødsbetændelse og blødende tandkød.

Ændringer i hormonbalancen

Under graviditeten reagerer tandkødet ofte meget kraftigt og kommer let til at bløde. Det skyldes de naturlige ændringer i hormonbalancen. Du skal fortsætte med at børste tænderne, bruge tandtråd eller tandstikkere, som du er blevet vejledt hos tandlægen. Så undgår du, at det giver dig varige problemer.

Tandlægebesøg

Det er vigtigt, at du passer dine regelmæssige besøg hos tandlægen og fortæller tandlægen, at du er gravid. Ofte vil det være fornuftigt med et ekstra besøg hos tandlægen under graviditeten for at få kontrolleret mundhygiejnen, tænder og tandkød. Er du i tvivl om noget med dine tænder eller dit tandkød, kan du altid spørge din tandlæge til råds.

Barnets tænder

Barnets tanddannelse begynder allerede i 5. fostermåned, og frembrud af de første mælketænder sker fra barnet er ca 6-8 måneder gammel. Det er vigtigt fra første færd, at vænne barnet til at få børstet tænderne hver dag. Dette kan mange gange være en svær proces, men husk at man gør barnet en bjørnetjeneste ved at lade være.  

Tandlægerne Torvet 9 ønsker held og lykke med den forestående fødsel.

Syreskader

Syreskader på tænderne 

Syre fra drikkevarer og mad kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ”ætse væk”. Når tandemaljen udsættes for syre, sker der nemlig en opløsning af kalk fra tandens overflade. Jo stærkere syren er, og jo længere tid den er på dine tænder, jo større opløsning sker der.

Og det hjælper ikke at børste tænder. Tabt emalje kan aldrig blive gendannet! Desværre oplever landets tandlæger et stigende problem med syreskader blandt både børn og voksne.

Kan jeg mærke syreskader?

Syreskader – der i fagsprog kaldes erosioner – er svære at se. Faktisk skal de være ret alvorlige, før andre end tandlægen kan se dem. 

I begyndelsen vil du heller ikke kunne mærke, at tænderne er ved at gå i opløsning. De første svage symptomer kan være lette smerter og ubehag, når du spiser eller drikker noget koldt eller varmt. Det kan også være, at du får nogle jag, når du børster tænder. Senere isner det måske lidt mere, du kan begynde at mærke skarpe kanter, små tandsplinter falder af, og dine tænder ser slidte, kortere og let misfarvede ud. Hvis det er rigtig slemt, kan tandnerverne tage skade, eller dit bid kan synke sammen, så du får muskel- og kæbeledsproblemer.

Hvordan opstår syreskader?

Syreskader kommer som følge af, at du drikker og spiser syreholdige produkter for tit. Det kan fx være sodavand, juice, saftevand, frugt og syrlige vingummier. Nogle produkter er værre end andre – især er sodavand (særligt cola) en af de store syndere. Dels på grund af syreindholdet og dels fordi det ofte drikkes i store mængder. 

Risikoen for syreskader bliver større, hvis du indtager de syreholdige produkter flere gange dagligt. Flasker med skruelåg kan få dig til at tage små mundfulde af en drik over lang tid og dermed udsætte dine tænder mange gange for syrepåvirkningen. På den måde kommer dine tænder faktisk til at ligge i et ”syrebad”, og det er skadeligt.

Man kan ikke altid smage, om et produkt har et højt syreindhold. Det kan sagtens have en sød smag, selvom indholdet af syre er højt. Syreindholdet måles ved hjælp af det, man kalder pH-værdi (surhedsgrad). Jo lavere pH-værdien er, jo mere surt er det – og jo mere skadeligt for tænderne er det pågældende produkt.

Syreindhold i forskellige drikkevarer, frugter og slik.

Det er især cola foruden anden sodavand og saft, der har en lav pH-værdi. Det gælder også de mange sukkerfri light-produkter. Når det handler om syreskader, er det således vigtigt at huske på, at sukker ikke har nogen betydning – light-produkter er lige så skadelige for tænderne som de sukkerholdige produkter.

Syrlige frugter er sunde, og man bør absolut spise dem, men et meget stort indtag kan gå ud over tænderne. Syrligt slik og tyggegummi kan også give syreskader. Vingummier og karameller, der klistrer fast i tænderne, er særligt slemme, men syrlige bolsjer, som man har i munden i længere tid, er også meget skadelige.

Hvis du ofte får sure opstød eller kaster op, er du ekstra udsat for syreskader, da mavesyre i sig selv ætser voldsomt. Endnu slemmere bliver det, hvis du døjer med mundtørhed, fx på grund af medicin eller i forbindelse med sygdom. Spyt hjælper nemlig til at ”skylle” syren væk.

Tænderne kan ikke repareres af sig selv!

Tandemalje, der er ætset væk, kommer ikke tilbage. Hvis tænderne først har taget alvorlig skade, kan det derfor blive nødvendigt med omfattende (og kostbar) behandling, hvor tandlægen fx laver nye, kunstige tandkroner.

Hvordan kan jeg undgå syreskader?

• Begræns indtaget af sodavand, saft og juice (også de sukkerfri produkter)
• Drik vand og mælk i stedet for – især hvis din mund føles tør.
• Hav læskedrikken i munden så kort tid som muligt, og drik gerne med et sugerør, så væsken ikke rammer tænderne. Undgå mange små slurke over lang tid, og skyl ikke væsken rundt i munden.
• Skyl munden med vand, når tænderne har været udsat for noget surt (vand skyller syren væk). Eller drik læskedrikken i forbindelse med et hovedmåltid, hvor maden virker neutraliserende.
• Lad være med at børste tænder lige efter, du har drukket læskedrikke, spist noget syrligt eller kastet op – det sliber yderligere tandemalje væk! Skyl munden med vand i stedet og gem tandbørstningen til senere.

Tal med din os, hvis du vil vide mere om syreskader, eller finde ud af, hvorvidt du selv er ved at få syreskader på tandemaljen.

Har du spørgsmål til tandpleje, er du velkommen til at kontakte os
 

 
 

Tilbage til toppen af siden